-
Email
sheep@sheep.farm -
Telefon
+45 2345 0000
Vi gik tur og hørte, at han stod og brægede. En halv time senere kom vi igen forbi, og han stod præcis det samme sted. Jeg troede, at han måske sad fast eller var kommet til skade. Jeg så, der hang noget, der lignede tarme og indvolde ud af hans mave, og jeg troede, at han var blevet bidt eller havde skåret sig. Det viste sig at være hans navnestreng – han var virkelig helt, helt nyfødt.
Vi prøvede at skubbe ham og genne ham ned mod flokken, men man kan ikke skubbe til et lam, heller ikke hive i det. Så jeg endte med at tage ham i favnen og gå ned mod fårene, som bare gik væk, da jeg kom. Jeg prøvede derefter at løbe hen mod fårene, smide ham ned og løbe væk igen. Intet virkede. Det var totalt Gøg og Gokke. Efter at have forsøgt at få lammet til at blive hos flokken en times tid kom Glennie, der styrer fårene i hverdagen. Lidt efter kom Helle også, der vist ejer fårene. Jeg måtte løbe et ærinde, men Trine blev og brugte et par timer på at få den lille fyr – Oscar, kalder vi ham, til at gå over til flokken og
Han løb lige i hælene på os alle i familien, han fik en lille ble på, og hver dag varmede vi mælk op til ham.
til at dige hos mor-fåret, der nu hedder Gerda. Det lykkedes aldrig. Mor Gerda var stresset og stangede Oscar, så han fløj rundt og til sidst konkluderede Helle, at det jo nok bare var naturens gang, og at det ikke var alle, der klarede det. Frygteligt ord!!! Så vi tog Oscar med hjem, og han flyttede ind hos os i lidt over 4 uger, hvorefter han endelig flyttede tilbage på folden. Vi var nede med ham hver dag i ugerne inden, så han kunne vænne sig til de andre får og til at være et får og de andre får tilsvarende kunne vænne sig til ham. Det var meget, meget, meget vanskeligt at sige farvel da dagen oprandt – for han var jo vant til, at han skulle med hjem, så han stod og brægede noget så hjerteligt... Nu har Oscar vænnet sig til at være på folden, men han brægede stadig lidt, når vi gik i starten – han fik nemlig stadig flaske 2-3 gange om dagen nede på folden.
I starten var vi meget bekymrede for, om han bare gik for sig selv, men så satte vi en GPS på ham og på hans mor Gerda, og det viste sig, at han gik tilbage til hende og flokken under et minut efter, at vi er ude af syne. Bekymringen gik meget på, om han var alene om natten – der skal han jo gerne ligge meget tæt på mor for at få varme og sikkerhed mod ræven. Og det gør han heldigvis. Hvis man går forbi folden i dag, er han nem at genkende – han er lidt mere grå end de andre, og så har han et rødt halsbånd (med GPS) på ... Mor-fåret har tilsvarende et rødt halsbånd på. Men kæl helst ikke med ham – han skal vænnes til at være flok-lam
